Tilmelding og betaling
 

Når du har tilmeldt og betalt via vores bookingsystem vil det umiddelbart efter fremgå af et nyt skærmbillede, at tilmeldingen er registreret. Hvis holdet bliver nedlagt pga fx for få tilmeldte vil kontingentet til det pågældende hold blive betalt tilbage.

Normale regler om fortrydelse af købet er gældende! - det vil sige at du har 14 dages fortrydelsesret, regnet fra første træningsdag på det enkelte hold. Kontakt foreningen pr. mail eller brev senest 14 dage efter første træningsdag, hvis tilmeldingen fortrydes. Hører vi først fra dig efter 14 dage, kan vi ikke refundere dit køb.

 Herefter refunderes indbetalte beløb kun i særlige tilfælde og kun efter aftale med formanden.

Framelding skal ske på mail til kasserer Lone Hauris lone@talsnedkeriet.dk

Der betales ved brug af følgende korttyper: Dankort og Visa Dankort.

Betalingstransaktionen foregår via NETS, der åbner i et nyt browservindue. På den sikre side skal du indtaste:

  • Kortnummer og udløbsdato. I kortnummeret skal du kun indtaste tallene - ikke de mellemrum, der er vist på kortet.
  • Udløbsdato - måned med to cifre og år med to cifre.
  • De tre kontrolcifre. De står på bagsiden af dankortet yderst til højre som afslutning på en længere talrække.
    OBS! Det er ikke dit bankkontonummer, som står på bagsiden.

Fortrolige oplysninger

Personoplysninger som navn, adresse, evt. tlf. og e-mail, vil udelukkende blive brugt internt i foreningen og til direkte henvendelse i forbindelse med informationsmateriale o.lign.